Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Paraplybutik.dk

Senest opdateret: 3. september 2026

1. Generelle oplysninger

Paraplybutik 
Enkeltmandsvirksomhed
CVR-nr. 34517797
Frederikshaldvej 6
8300 Odder
Danmark

E-mail: info@paraplybutik.dk
Telefon: 21 95 65 64
Web: www.paraplybutik.dk

I disse handelsbetingelser anvendes “Paraplybutik” og “Paraplybutik.dk” om Paraplybutik v/Runo Kingbo.

Aftaler på Paraplybutik.dk kan indgås på dansk.


2. Bestilling

Bestilling foretages primært via webshoppen Paraplybutik.dk.

Vi sælger til både private, virksomheder og offentlige institutioner.

Bestilling via telefon eller e-mail kan ske efter aftale.

Inden bestillingen gennemføres, har kunden mulighed for at kontrollere og rette de indtastede oplysninger samt indholdet af indkøbskurven.

Efter bestillingen modtager kunden en ordrebekræftelse på den oplyste e-mailadresse.

Der tages forbehold for åbenlyse pris- og tastefejl, som kunden indså eller burde have indset, samt for udsolgte varer og tekniske fejl.

Alle priser til private kunder vises inklusive dansk moms, medmindre andet tydeligt fremgår.

Den samlede pris inklusive eventuel fragt fremgår inden bestillingen gennemføres.


3. Betaling

Der kan betales med de betalingsformer, som fremgår i checkout på Paraplybutik.dk.

Disse kan blandt andet omfatte:

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Bankoverførsel
  • EAN-fakturering

Ved betaling med betalingskort kan beløbet blive reserveret i forbindelse med bestillingen. Betalingen hæves som udgangspunkt først, når varen afsendes.

Ved bankoverførsel er kunden ikke beskyttet af betalingskortudstedernes indsigelsesordning.

EAN-fakturering

EAN-fakturering tilbydes til offentlige institutioner og virksomheder.

Kunden skal ved bestillingen oplyse korrekt EAN-nummer samt de nødvendige fakturerings- og virksomhedsoplysninger.


4. Fragt og levering

Forsendelse sker primært med GLS, Bring og PostNord.

Gratis GLS-levering til pakkeshop eller erhvervsadresse ved køb for minimum 299 kr.

GLS levering fra 39 kr.
PostNord valgfrit afhentningssted 59 kr.
GLS – Omdeling til erhverv: 39 kr.
Omdeling til privat: 59 kr.
GLS Express Inden Kl. 12 – Omdeling til erhverv 139 kr.
GLS Express Inden Kl. 10 – Omdeling til erhverv 189 kr.
Vi leverer også til udlandet både med GLS og Post Nord.

Gratis fragt gælder standardlevering

De aktuelle leveringsmuligheder og fragtpriser fremgår i checkout inden bestillingen gennemføres.

Paraplybutik.dk tilbyder som udgangspunkt gratis GLS-standardlevering til pakkeshop eller gyldig erhvervsadresse ved køb for minimum 299 kr., når denne leveringsmulighed er tilgængelig.

Gratis fragt gælder standardlevering. Andre leveringsformer og ekspreslevering kan koste ekstra.

Leveringstid

Lagerførte varer bestilt inden kl. 11.30 på hverdage afsendes under normale omstændigheder samme dag.

Bestillinger efter kl. 11.30 afsendes normalt senest den førstkommende hverdag.

Leveringstiden afhænger af transportør og leveringsform og kan påvirkes af blandt andet travlhed, helligdage, vejrlig og forhold hos transportøren.

Har du et akut behov, er du velkommen til at kontakte os på 21 95 65 64.

Levering til udlandet

Vi leverer også til udlandet.

Ved levering til lande uden for EU kan der gælde særlige regler om moms, told, importafgifter og fortoldningsgebyrer.

Hvor lokale regler eller særlige ordninger kræver det, kan lokal moms blive opkrævet i forbindelse med købet.

Eventuelle øvrige told-, import- eller fortoldningsomkostninger opkræves efter reglerne i modtagerlandet.


5. Uafhentede pakker

Pakker leveret til pakkeshop, pakkeboks eller andet afhentningssted skal afhentes inden transportørens gældende afhentningsfrist.

Hvis pakken ikke afhentes, returneres den normalt til Paraplybutik.dk.

Manglende afhentning af en pakke er ikke i sig selv en meddelelse om, at kunden ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Ønsker kunden at fortryde købet, skal kunden derfor samtidig give os tydelig besked herom.

Hvis en pakke returneres til os som uafhentet, hæfter kunden for de faktiske returomkostninger, som transportøren opkræver Paraplybutik.dk.

Ønsker kunden pakken sendt igen, skal kunden betale ny fragt.


6. Fortrydelsesret

Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb på Paraplybutik.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har fået varen fysisk i din besiddelse.

Hvis flere varer fra samme ordre leveres separat, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Du skal inden udløbet af de 14 dage give os en tydelig meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet.

Du kan blandt andet gøre dette via:

E-mail: info@paraplybutik.dk

eller via vores online fortrydelsesfunktion på Paraplybutik.dk.

Det er ikke tilstrækkeligt alene at nægte modtagelse af varen eller undlade at afhente pakken.

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde, har du yderligere 14 dage til at returnere varen.


7. Online fortrydelse

Du kan også udøve din fortrydelsesret via den online fortrydelsesfunktion på Paraplybutik.dk.

Her skal du kunne oplyse dit navn, identificere den ordre eller aftale, der ønskes fortrudt, samt angive, hvor den elektroniske bekræftelse skal sendes.

Når onlinefortrydelsen er gennemført, sender vi uden unødig forsinkelse en elektronisk kvittering for modtagelsen med oplysninger om fortrydelsen samt dato og tidspunkt.

Du er ikke tvunget til at anvende onlinefunktionen. Fortrydelsesretten kan også udøves ved en anden tydelig meddelelse til os, eksempelvis via e-mail.


8. Delvis returnering

Den lovbestemte fortrydelsesret gælder som udgangspunkt hele købet.

Paraplybutik.dk accepterer dog som en ekstra service, at en forbruger kan returnere enkelte varer fra en ordre.

Ved delvis returnering tilbagebetales købsprisen for de returnerede varer.

Oprindelige leveringsomkostninger tilbagebetales ikke ved delvis returnering.

Hvis ordren oprindeligt blev leveret fragtfrit, efteropkræves der ikke fragt alene som følge af den delvise returnering.


9. Returnering

Ved brug af fortrydelsesretten betaler kunden selv de direkte udgifter til returforsendelsen.

Kunden har ansvaret for varen under returtransporten, indtil varen er leveret til Paraplybutik.dk.

⚠️ VIGTIGT VED RETUR

Returpakken skal sendes med omdeling direkte til:

Paraplybutik
Frederikshaldvej 6
8300 Odder

Vi afhenter ikke returpakker i GLS-, PostNord-, Bring- eller andre pakkeshops, pakkebokse, posthuse eller depoter.

Hvis kunden vælger en forsendelsesform, hvor returpakken sendes til et afhentningssted i stedet for direkte til ovenstående adresse, bliver pakken ikke afhentet af Paraplybutik.dk.

Pakken vil derfor normalt blive returneret til afsender af transportøren, og kunden skal selv sørge for og betale for en ny returforsendelse med omdeling direkte til vores adresse.

Det er kundens ansvar at vælge en forsendelsesform, der leverer pakken direkte til virksomhedsadressen.

Du kan alternativt efter aftale købe en returlabel hos Paraplybutik.dk.

Vi modtager ikke returpakker sendt pr. efterkrav.

Vi anbefaler, at kunden gemmer kvittering og Track & Trace-oplysninger for returforsendelsen.


10. Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, der skyldes anden håndtering af varen end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Du må således undersøge varen på samme måde, som du normalt ville kunne gøre i en fysisk butik.

Hvis varen er anvendt ud over dette, kan vi foretage et fradrag svarende til værdiforringelsen.

Fradragets størrelse afhænger af varens handelsmæssige værdi efter returneringen.

Varen skal pakkes forsvarligt under returforsendelsen.

Vi anbefaler, at varen returneres i den originale emballage, hvis denne stadig forefindes.

Original emballage er ikke i sig selv et krav for at benytte den lovbestemte fortrydelsesret.

Manglende eller beskadiget original emballage kan dog indgå i vurderingen af en eventuel værdiforringelse, hvis emballagen har betydning for varens handelsmæssige værdi.


11. Tilbagebetaling

Hvis du gyldigt fortryder hele købet, tilbagebetaler vi de betalinger, som du efter lovgivningen har krav på at få retur.

Ved fortrydelse af hele købet tilbagebetales som udgangspunkt også omkostningen til den billigste standardlevering, som vi tilbød ved bestillingen.

Har du valgt en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering, tilbagebetales merprisen ikke.

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelsen.

Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvad der sker først.

Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet aftales.


12. Undtagelser fra fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten gælder ikke i de tilfælde, hvor købet efter forbrugeraftaleloven er undtaget fra fortrydelsesretten.

For Paraplybutik.dk kan dette blandt andet være relevant ved varer, som:

  • er fremstillet efter kundens specifikationer, eller
  • har fået et tydeligt personligt præg.

Det kan eksempelvis være varer, der er individuelt fremstillet, forsynet med kundespecifikt tryk, logo, navn eller anden særlig tilpasning, når varen efter lovgivningen er omfattet af undtagelsen.

Kunden bliver oplyst om manglende fortrydelsesret i forbindelse med sådanne køb.


13. Frivillig retur efter udløbet af fortrydelsesretten

Efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesfrist har kunden ikke automatisk krav på at returnere eller bytte varen.

Paraplybutik.dk kan efter konkret aftale vælge at acceptere en returnering eller ombytning.

En sådan retur er frivillig fra Paraplybutik.dk’s side.

Vi kan i disse tilfælde stille krav om, at varen er ubrugt, ubeskadiget og i original salgsegnet emballage.

Kunden betaler selv alle omkostninger ved returneringen.

Oprindelige leveringsomkostninger tilbagebetales ikke ved en frivilligt accepteret retur efter fortrydelsesfristens udløb, medmindre andet er aftalt.


14. Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler om mangler ved varer.

Du har som udgangspunkt 24 måneders reklamationsret.

Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, som varen havde ved leveringen, eller hvor årsagen til manglen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage eller skader, som skyldes eksempelvis forkert anvendelse, manglende vedligeholdelse, uheld, voldsom behandling eller anvendelse, som varen ikke er beregnet til.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen.

Reklamerer du inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Sådan reklamerer du

Kontakt os inden varen sendes:

E-mail: info@paraplybutik.dk
Telefon: 21 95 65 64

Oplys gerne ordrenummer og en beskrivelse af problemet.

For at vi hurtigere kan vurdere reklamationen, beder vi normalt om billeder af varen og den påståede fejl eller skade, når dette er relevant og praktisk muligt.

Paraplybutik.dk kan have behov for at undersøge varen, før reklamationen kan færdigbehandles.

Hvis varen skal returneres, giver vi besked om den korrekte fremgangsmåde.

Ved en berettiget reklamation afholder Paraplybutik.dk de rimelige og nødvendige fragtomkostninger.

Hvis kunden selv sender en reklamationsvare uden forudgående aftale, skal pakken ligeledes leveres direkte til:

Paraplybutik
Frederikshaldvej 6
8300 Odder

Vi afhenter ikke pakker, som kunden på eget initiativ sender til pakkeshop eller pakkeboks, medmindre dette på forhånd udtrykkeligt er aftalt med os.

Original emballage er ikke et krav for at gøre reklamationsretten gældende.

Hvis reklamationen er berettiget, behandles den efter købelovens regler. Afhængigt af situationen kan dette blandt andet være reparation, omlevering, prisafslag eller ophævelse af købet.


15. Særlige bestemmelser for erhvervskunder

Dette afsnit gælder, når købet foretages som led i køberens erhverv.

Der ydes ikke fortrydelsesret, bytteret eller almindelig returret ved erhvervskøb, medmindre dette er aftalt skriftligt med Paraplybutik.dk på forhånd.

Dette gælder også ved køb af almindelige lagervarer samt ved ordrer med specialpris, tilbud eller mængderabat.

Erhvervskøberen skal efter modtagelsen undersøge varen i overensstemmelse med, hvad ordentlig forretningsbrug kræver.

Ved handelskøb skal der reklameres straks efter, at en mangel er eller burde være konstateret.

Paraplybutik.dk forbeholder sig ved en berettiget erhvervsreklamation retten til, hvor dette er muligt og rimeligt, at afhjælpe manglen ved eksempelvis reparation eller omlevering.

Erhvervskunder betaler fragt efter de priser og betingelser, der fremgår ved bestillingen eller af en særskilt aftale.

Eventuel gratis fragt i webshoppen gælder erhvervskunder, når betingelserne for tilbuddet er opfyldt, medmindre andet er aftalt.


16. Klageadgang

Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, skal du først kontakte:

Paraplybutik.dk
E-mail: info@paraplybutik.dk
Telefon: 21 95 65 64

Vi vil herefter forsøge at finde en løsning.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klage indgives via Klageportalen hos Nævnenes Hus.

For at kunne klage skal varen eller ydelsen som udgangspunkt have kostet mellem 1.220 kr. og 100.000 kr.

For tøj og sko er minimumsgrænsen 790 kr.

De til enhver tid gældende beløbsgrænser og regler hos Nævnenes Hus finder anvendelse.


17. Persondatapolitik

Oplysninger om vores behandling af personoplysninger findes i persondatapolitikken på Paraplybutik.dk.


18. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Til:

Paraplybutik.dk
Paraplybutik v/Runo Kingbo
Frederikshaldvej 6
8300 Odder
E-mail: info@paraplybutik.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende vare(r):



Ordrenummer:


Bestilt den:


Modtaget den:


Forbrugerens navn:


Forbrugerens adresse:


Dato:


Forbrugerens underskrift:


(Underskrift er kun nødvendig, hvis formularen indsendes på papir.)


Handelsbetingelserne er senest opdateret den 3. september 2026.